USA presser store danske firmaer ud af Iran
CEO for Danfoss Kim Fausing fotograferet i deres hovedkontor i Sønderjylland. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Interessen for danske virksomheder i Iran er stærkt faldende, siger Danmarks ambassadør i landet.
Flere store danske virksomheder lukker ned for forretninger i Iran, og andre overvejer at følge efter. Dermed træffer de kommercielle beslutninger, der kan få verdenspolitiske konsekvenser. Det skriver Politiken.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, trak i maj USA ud af Vestens atomaftale med Iran.
Samtidig indførte han sanktioner, der ikke bare skulle ramme Iran direkte, men også presse og true europæiske virksomheder til at trække sig ud.
Nu konstaterer Danfoss, der producerer termostater og meget mere, at det amerikanske pres virker.
- Sanktionerne gør det meget vanskeligt for globale virksomheder at drive forretning i Iran, skriver Kenth Kærhøg, kommunikationsdirektør i Danfoss, i en mail til Politiken.
- Vi følger udviklingen nøje, men som situationen er nu, ser vi ikke nogen mulighed for at fortsætte vores forretning i Iran, lyder det videre.
Pumpeproducenten Grundfos overvejer ligeledes sine forretninger i Iran. Og shippinggiganten Maersk Line vil fra november i år ikke længere acceptere last til og fra Iran, oplyser virksomheden i en mail til Politiken.
Danmarks ambassadør i Iran, Danny Annan, beskriver en stærk faldende interesse fra danske virksomheder.
- Situationen har fuldstændig ændret sig i Iran. Det gælder ikke blot virksomheder, som har ligget i forhandlinger om større kontrakter, som har trukket sig, men også virksomheder, som allerede har etableret sig, som har lukket ned for forretninger i Iran indtil videre, siger han til avisen.
Atomaftalen mellem Iran og de fem stormagter i FN's Sikkerhedsråd, USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig, samt Tyskland blev indgået i Wien.
Den trådte i kraft i januar i 2016 og skal forhindre, at iranerne udvikler atomvåben.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker