USA's arbejdsmarked imponerer med en kvart million nye job
Kongetallet viser, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i USA i den foregående måned. (Arkivfoto) Foto: Sarah Silbiger/Reuters
Sarah Silbiger/Reuters
Det såkaldte kongetal var et godt stykke højere, end hvad økonomer havde forventet i november.
Der blev skabt 266.000 job uden for landbruget i USA i november.
Det viser det såkaldte kongetal ifølge erhvervsmediet Bloomberg.
Tallet er noget højere, end hvad økonomer havde forventet ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg. Forventningen inden offentliggørelsen af tallet lød således på 180.000 nye job.
Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 254.000 ansatte i måneden. Den ventede stigning lød på 178.000.
Beskæftigelsesrapporten er godt nyt for dansk eksport. Det vurderer Dansk Industris chefanalytiker, Allan Sørensen.
- USA har overhalet Tyskland som vores største eksportmarked.
- Derfor er det rigtig gode nyheder for dansk erhvervsliv, at der stadig er liv i det amerikanske opsving. Det gør det muligt at hente flere ordrer hjem over Atlanten, siger Allan Sørensen.
Kongetallet betragtes som en strømpil for verdensøkonomien. Det får derfor stor opmærksomhed blandt økonomer.
Går det godt hos amerikanerne, er det godt for Europa. Dermed er det også godt for Danmark, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker