USA's jobtal i januar overrasker stort
Stor smitte i USA med varianten omikron i januar var ikke nok til at forhindre en markant fremgang i job.
I USA blev der i januar skabt 467.000 arbejdspladser uden for landbruget, oplyser arbejdsministeriet. Der er langt flere end ventet.
Januar var en atypisk måned, fordi mange amerikanere var smittet med coronavarianten omikron.
Der var derfor forventningen, at antallet af nye job - på grund af smitten - ville have ligget langt under de 467.000.
I procent stiger arbejdsløsheden til 4,0.
- Det er simpelthen en vanvittigt stærk jobrapport, vi har fået i dag, lyder det fra Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer. Han konstaterer, at det er 150.000 flere job end forventet.
- Men dagens tal viser også, at risikoen for en reel overophedning er tiltagende. Vi ser ind i en mere usikker periode, hvor stigende renter og kraftige prisstigninger også vil udfordre de danske eksportvirksomheder, konstaterer han.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, venter et skub på renten.
- Jobskabelsen overrasker klart til opsiden, og vi ser da også renterne piske i vejret umiddelbart efter offentliggørelse, siger han.
- Den flotte jobskabelse kommer sammen med den højeste inflation i USA siden 1980'erne, hvilket har varmet godt og grundigt op for den amerikanske centralbank, som for alvor har sat skub i en stramning af pengepolitikken, siger han.
Han tror, at der i 2022 kommer en stribe af renteforhøjelser. Den første i marts. Og noget af det vil smitte af på renterne i Danmark.
/ritzau
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde