Usikkerhed om håndværkerfradragets fremtid

En rundspørge til erhvervsordførerne i Folketinget viser nemlig, at den såkaldte BoligJob-ordning langt fra er fredet, skriver Ugebrevet A4.

I rød blok (S, R, SF og Enh.) er man enten uafklarede eller direkte modstandere af ordningen. I blå blok (V, K, DF og LA) er der derimod stemning for at udvide ordningen, skriver A4.

Efter påske ventes regeringen at gå i gang med forhandlinger om en ny vækstpakke. En central del af forhandlingerne handler om BoligJob-ordningen, som giver fradrag for arbejde i og omkring boligen.

Det gælder eksempelvis håndværkere, gartnere og vinduespudsere.

Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, udsteder ingen garanti for ordningen.
- Vi har ikke afsluttet vores overvejelser om, hvad vi vil med ordningen. Vi vil se på fordele og ulemper, siger Benny Engelbrecht.

Samme melding kommer fra De Radikale.

Mens partierne i rød blok samlet set er uafklarede eller skeptiske, lyder der helt andre toner fra de borgerlige partier. For Venstre er BoligJob-ordningen et slags kinderæg med mindst tre store fordele.
- Det er en god ordning, for der er arbejdspladser i den. Og efter at vi har fået arbejde på sommerhuse med, er den også med til at afhjælpe en udkantsproblematik.
- Og så er der en almindelig vedligeholdelse af vores værdier, siger erhvervsordfører Kim Andersen (V) til Ugebrevet A4.
Han vil i de kommende forhandlinger gå efter, at ordningen bliver permanent.

I 2012 fik det offentlige som følge af boligfradraget mindre skatteindtægter på 1,7 milliarder kroner, oplyser Skatteministeriet.

Men ifølge Dansk Byggeri medfører boligfradraget øgede momsindtægter, besparelser på udgifter til ledige og flere skatteindtægter.

Interesseorganisationen vurderer, at nettoudgiften for staten i 2012 blev omkring 350 millioner kroner. Dansk Byggeri skønner, at ordningen hvert år giver job til cirka 5000 mennesker.