Lene Rosenbluuh har været ansat på Hardi i 14 år - hendes humør er stærkt præget af nyheden om, at Hardi skal afskedige cirka 20 procent af medarbejderne.
- Vi er meget usikre på fremtiden og det er en ubehagelig situation vi alle står i. Ingen ved om de er købt eller solgt og det kan man godt mærke på stemningen i fabrikshallen, siger hun.
Hun tilføjer dog, at det ikke kommer som en kæmpeoverraskelse at hendes arbejdsplads gennem 14 år nu skal afskedige medarbejdere.
- Vi kan jo hver dag se i medierne, at finanskrisen har ramt Danmark, og så har man jo ikke kunne undgå at tænke på, hvornår krisen også rammer her, siger hun.
For Lene Rosenbluuh har Hardi været en stor del af hendes liv i de seneste 14 åt og hun har været glad for at arbejde på virksomheden.
- Hvis jeg skulle være en af dem, der bliver fyret - så må jeg så godt som jeg kan tage det i stiv arm. Men jeg vil da helt klart blive meget ked af det, siger hun og tilføjer, at hun trods alt vil stå med lidt bedre muligheder for at finde et andet job end hendes noget ældre kollegaer.
- De kollegaer, der er sidst i 50'erne vil måske have sværere ved at finde et job, siger hun,
Lene Rosenbluuh håber bare, at perioden indtil der bliver sat navne på dem der skal afskediges bliver så kort som muligt.
- Alle går og spørger sig selv om, hvilke kriterier ledelsen lægger til grund for hvem der skal fyres - og det er ubehageligt, siger hun.
Fabrikschef Preben Kristensen forventer, at der indenfor to uger bliver sat navne på de medarbejdere, der skal afskediges.
Jesper Bøgh
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet