V: Novos melding om produktion i udlandet bekymrer
En fremskrivning viser, at der i 2025 vil mangle op til 10.000 ingeniører. Novo tænker i produktion i udlandet
Venstre skeler med en bekymret mine til meldingen fra medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der til Børsen siger, at selskabet overvejer at lægge kommende projekter i udlandet som følge af ingeniørmangel i Danmark.
Novo Nordisk har i dag 100 ledige ingeniørstillinger, som selskabet ikke kan få besat, og i de kommende 10 år ser manglen på ingeniører kun ud til at vokse. Derfor tænker selskabet på muligheden for at rykke fremtidige produktioner til udlandet i jagten på kvalificeret arbejdskraft.
- Vi er stærkt bekymret, når Novo sender den slags signaler, men vi glæder os over, at de lige har lavet en milliardinvestering i Kalundborg, hvilket kan give en indikation af, at de fortsat har i tankerne at blive i Danmark, siger uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V).
Ifølge Børsen viser en fremskrivning foretaget af Dansk Industri og ingeniørforeningen IDA for Engineer The Future, at der i 2025 vil mangle næsten 10.000 ingeniører herhjemme.
Esben Lunde Larsen peger på, at en gymnasiereform med bedre studiekombinationer kan blive en del af løsningen. Derudover skal der være en bedre overgang mellem erhvervsuddannelser og diplom-ingeniøruddannelser, mener Venstre.
- Endelig skal DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) og Aalborg Universitet øge deres optag i tæt dialog med det aftagerpanel, de har, så man ikke får uddannet for mange, men det niveau, der skal til, siger Esben Lunde Larsen.
Fremskrivningen viser samtidig, at der i 2025 vil mangle over 4000 naturvidenskabelige kandidater.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet