Væksten i Kina bremser yderligere op i første kvartal
Den årlige vækst i Kina er aftaget yderligere. Det viser bruttonationalproduktet i første kvartal.
Væksten i Kina fortsætter med at dykke. Bruttonationalproduktet steg ganske vist med 1,3 procent i forhold til sidste kvartal, men den årlige vækst er faldet fra 7,3 procent til 7,0 procent.
Det viser nøgletal, som blev offentliggjort onsdag, og som antyder, at væksten for hele 2015 formentlig vil falde yderligere, selv om den aktuelle vækstrate er den laveste i seks år.
Således vurderer Jyske Bank ved cheføkonom Peter Skyttegaard Oemig, at væksten i 2015 lander på 6,8 procent.
- De øvrige nøgletal for marts i form af industriproduktion, detailsalg, investeringer, boligsalg, kreditdata og eksport indikerer, at vækstmomentum forsat er temmelig svag.
- Især den svage udvikling i industrien giver anledning til bekymring, skriver han i en analyse.
Den kinesiske regering har dog allerede annonceret en række tiltag, der har til formål at stabilisere væksten.
De omfatter blandt andet lempelser på boligmarkedet, at give delstaterne mulighed for at konvertere deres dyre banklån til billigere obligationslån og en øget investering i vandmiljø og vandforsyning.
Samtidig er flere rentesatser sat ned i den forgangne periode. Faldende inflation har dog betydet, at realrenten er forblevet nogenlunde den samme.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde