Vindkraft og solenergi er vores foretrukne energiformer i fremtiden, og vi er også parate til at acceptere nye vindmøller i nabolaget.
Det viser en holdningsundersøgelse, som Megafon har foretaget for Danmarks Vindmølleforening og brancheforeningen Vindmølleindustrien, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.
Vindkraft bliver nævnt i mere end ni af ti besvarelser, når man beder er repræsentativt udsnit af vælgerne pege på de energiformer, Danmark bør satse på at udbygge frem mod 2020. Solenergi følger lige efter med 87 procent - foran jordvarme, bølgekraft og biomasse.
Men undersøgelsen viser også, at danskernes frygt for atomkraft er på retur. I hvert fald er der flere, som foretrækker kernekraft end gas, olie og kul, der leverer hovedparten af vores energi i dag.
I målingen nævner 33 procent atomkraft, som en af de fem-seks energiformer, Danmark bør satse på.
- Det tal havde vi næppe set for 20 år siden. Det må være klimadebatten, sammenholdt med at der ikke har været nogen nye katastrofer, som gør udslaget siger chef for afdeling for stråleforskning på Risø, Lars Martiny, til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie