Damixa skærer ind til benet. Den fynske producent af vandhaner vil fyre 120 medarbejdere for at sikre konkurrencedygtigheden. Dele af produktionen flyttes til udlandet.
- Det er tydeligt, at Damixa er på rette vej, men det ændrer ikke på, at vi må sige farvel til dygtige og trofaste medarbejdere, og det gør vi med stort vemod. Det er ganske enkelt nødvendigt at outsource de meget arbejdstunge processer - og dermed det løntunge arbejde, skriver adm. direktør Kim Kenlev i en pressemeddelelse.
Han fortæller, at virksomheden vil lægge produktionen af enkeltdele til vandhanerne ud til underleverandører i Fjernøsten, men holder fast i montagearbejdet her på Fyn
Kim Kenlev er overbevist om, at Damixa efter tilpasningen bliver konkurrencedygtig i forhold til det nuværende marked - både nationalt og internationalt.
- Vi forventer underskud i 2009, men i 2010 regner vi med at præsentere et beskedent overskud, som vil vokse i takt med, at der kommer mere gang i byggeriet, og at markederne igen får det bedre, skriver han.
Kim Kenlev overtog for nylig Damixa sammen med økonomidirektør Morten Vedel Kruse og investeringsselskabet EVO Capital A/S fra den mangeårige amerikanske ejer, Masco Corp.
Efter nedskæringen vil der være cirka 160 medarbejdere tilbage i Danmark og i virksomhedens salgsselskaber rundt i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie