Vandrehjemmene har trukket fulde huse i juni
Juni måned bød på fremgang i antallet af overnatninger, især på landets vandrerhjem.
Juni blev en god måned for landets hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem.
Antallet af overnatninger steg samlet set med to procent sammenlignet med måneden før, oplyser Danmarks Statistik.
Især vandrerhjemmene skiller sig ud i statistikkerne med en fremgang på 4,8 procent i juni sammenlignet med måneden før.
Feriecentrene registrerede en stigning på 4,4 procent og hotellerne en stigning på 1,1 procent.
Sammenligner man med juni 2015, er der også fremgang at spore over hele linjen. I alt er der registreret 119.000 flere overnatninger - svarende til tre procent.
Igen er det vandrerhjemmene, der skiller sig ud med hele 19 procent flere overnatninger. Feriecentrene kan notere en fremgang på otte procent, mens hotellerne har haft tre procent flere overnattende gæster.
Ser man samlet set på det første halvår af 2016, kan branchen også glæde sig over en fremgang sammenlignet med første halvår sidste år.
I alt var der 13,2 millioner overnatninger, og det er fem procent flere sammenlignet med samme periode sidste år.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde