En check på 2,1 milliarder kroner bliver nu øremærket til at skære ned på danske forbrugeres vandregning. En gennemgang af vandværkernes økonomi viser nemlig, at danskerne har betalt alt for meget for deres vand.
Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Milliarderne stammer fra et driftsoverskud fra vandværkerne, men ifølge loven må værkerne kun løbe rundt - ikke give overskud.
Brugerne modtager ikke en check, men vil i en række områder få deres fremtidige vandregninger reduceret.
Samtidig er der sat prisloft på danskernes vand for at effektivisere vandsektoren, siger styrelsens direktør, Agnete Gersing.
- Prislofterne er ingen garanti for, at vandpriserne ikke fortsætter med at stige. Men de er med til at sikre, at virksomheder og forbrugere får værdi for deres penge, siger Agnete Gersing i en pressemeddelelse.
Prisen for et glas vand - eller en kubikmeter vand - svinger gevaldigt landet over. Alt efter værkets økonomi og de lokale forhold er prisen fastsat fra 6,40 kroner til 34 kroner per kubikmeter, oplyser styrelsen.
Sidste år vedtog Folketinget en reform af vandsektoren, som betyder, at staten fremover vil regulere, hvilken pris de lokale vandforsyningsselskaber skal tage for vandet i vores vandhaner.
På baggrund af loven har Forsyningssekretariatet, som hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fastsat prislofter for landets 325 største vandselskaber for 2011.
Prislofterne begrænser de priser, som selskaberne kan opkræve for vand hos brugerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde