Det lune efterår og den indtil nu milde vinter holder hånden under regningen til landets fjernvarmekunder.
Og der er ikke udsigt til kæmpe ekstraregninger denne vinter.
Gennemsnitligt koster det nu 13.070 kroner at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 MWh om året. Det er blot 265 kroner mere end i 2010.
- Fjernvarmen er fortsat meget konkurrencedygtig, når det handler om pris. Og absolut også når det handler om miljø, siger John Tang, teknisk konsulent fra Dansk Fjernvarme.
62 procent af de danske husstande varmer boligen op med fjernvarme.
Men der er ikke ens priser på fjernvarme. Den afhænger af, hvor man bor, og hvad det koster at producere og levere fjernvarme til forbrugerne hos hvert enkelt værk.
Prisforskellene er store og fjernvarmebranchen arbejder for at sikre de dyreste værkers forbrugere billigere varme.
Danmark er internationalt førende indenfor fjernvarme.
Fjernvarmen bliver til på mange forskellige måder, eksempelvis som overskudsvarme fra industriproduktion, geotermi, solvarme, fra flis og fra halm og ikke mindst fra affaldsforbrænding.
Dansk Fjernvarme er interesseorganisation for omkring 98 procent af fjernvarmen, hvilket svarer til godt 400 værker.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned