Den forhenværende cykelrytter og galleriejer Jens Veggerby får en bøde på 483.000 kroner for at smugle 270.000 euro fra Monaco til Danmark for storsvindleren Stein Bagger.
Det har Københavns Byret besluttet torsdag, skriver tv2.dk.
Jens Veggerby smuglede de mange penge i november 2008. Det var Stein Baggers ekskone Martina Bagger, som gav ham en konvolut, der skulle afleveres til Baggers livvagt Brian Sandberg i Københavns Lufthavn.
Veggerby fragtede pengene til Danmark i sin håndbagage og afleverede dem til Sandberg uden, at nogen myndigheder opdagede pengesmuglingen.
Efter IT-Factory-skandalen kom frem ringede Jens Veggerby selv til Bagmandspolitiet og forklarede hele sin version af sagen.
Jens Veggerby har flere gange påstået, at han ikke anede, at der var så mange penge i konvolutten.
Ifølge tv2.dk var det Martina Bagger, der fældede Veggerby i retten.
Stein Baggers ekskone forklarede i retten, at hun advarede Veggerby om, at det var ulovligt at tage pengene med til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned