Kommunen vil ikke ofre yderligere vedligeholdelse på Velkomstcentret - og sætter det til salg i stedet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Udbudsmateriale - uden nogen minimumspris - er snart på vej.
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
Guldborgsund Kommune vil af med Velkomstcentret på Marielyst.
Inden for de næste par måneder bliver udbuddet gjort klar, og den markante ejendom ved indkørslen til det store ferieområde sættes til salg.
- Der er nogle detaljer i forbindelse med et eventuelt salg, som har skullet falde på plads. Men nu er udbuddet på vej. Det bliver uden noget prisforlangende. Så må vi se, om der er interesse fra investorer - og til hvilken pris. Man vil også se på, hvilke planer en kommende ejer i givet fald har for området, siger Steen Andersen, Ejendomscenter Guldborgsund i kommunens teknik- og miljøforvaltning.
Når udbudsrunden er overstået, skal det politisk afgøres, om man vil sige ja eller afvise eventuelle tilbud.
Men man har altså sagt ja til at prøve at komme af med Velkomstcentret, der blev bygget af den daværende Sydfalster Kommune i 1996-1997.
Annonce
Det skete for at imødgå de stigende problemer med trafik omkring udlejningsbureauer på og omkring Marielyst Strandvej. Samtidig oprettede man turistkontor i byggeriet.
Oprindeligt var der fem lejemål. Nu er den inddelt i tre. To er udlejet til henholdsvis Sol & Strand og Novasol.
Kommunens eget turistkontor ligger heller ikke længere i Velkomstcentret men ved Marielyst Torv.
I oplægget til salget har direktionen påpeget, at Velkomstcentret er utidssvarende og trænger til en større ombygning, hvis man fortsat skal kunne tilbyde de faciliteter, som eksempelvis udlejningsbureauer efterspørger. Derfor mener man, at kommunen bør finde en ny ejer frem for selv at investere yderligere i ejendommen.
Kommunen lægger i øvrigt op til at bruge de penge, man i givet fald får for Velkomstcentret, til at forbedre de trafikale forhold på Marielyst - ikke mindst parkeringsforholdene.
Området omkring Velkomstcentret har i øvrigt udviklet sig til lidt af et smertensbarn - ikke kun for kommunen.
Butikscentret ved siden af ligger dødt hen, og det er ikke lykkedes for ejeren, Marielyst Strandpark K/S, at finde en ny ejer til ejendommen. Bag selskabet står de vestjyske købmænd Niels Kristian Hansen og Carsten Holmegaard Hansen.
De står også bag Feriebyg A/S, som i efteråret måtte lade 23 ubebyggede grunde i Marielyst Strandpark gå på tvangsauktion.
Henne-købmændenes engagement på Marielyst, som har stået på siden 2006, har stort set været "penge ud af vinduet", som bestyrelsesmedlem Carsten Pedersen udtrykte det her i avisen i september sidste år.
Velkomstcentret - som er opført i 96-97 - har gennem årene også været ramme om aktiviteter som eksempelvis julemarkedet her på billedet fra 2013 Foto: Ingrid RiiisIngrid Riiis
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde