Venstre afviser svigt i Vestas-fyringer
Venstre afviser, at regeringen har svigtet i forbindelse med Vestas-fyringer.
- Vestas beslutning om at reducere antallet af medarbejdere er en forretningsmæssig beslutning. Derfor er det "helt ude i hampen", når Socialdemokratiets energiordfører, Ole Hækkerup, giver regeringen skylden for de meget triste fyringer.
Sådan lyder det fra energiordfører Lars Christians Lilleholt (V), efter at partiet er blevet beskyldt for at svigte både miljøet og danskerne i forbindelse med, at Vestas nedlægger 3000 stillinger.
- Når Vestas lukker produktioner i Danmark, skyldes det ifølge Vestas for høje omkostninger, siger Lars Christian Lilleholt og fortsætter:
- Derfor undrer det mig, at Ole Hækkerup kritiserer regeringen for at være skyld i det samtidig med, at hans eget parti foreslår endnu højere skatter og afgifter, som vil øge Vestas omkostninger yderligere.
Energiordføreren understreger, at der i de seneste år har været gode rammer for vindmøller i Danmark.
- Produktionen af vindmøllestrøm er steget med over 50 procent, siden VK-regeringen kom til. Og i disse år åbner tre nye havvindmølleparker, som kan forsyne 800.000 husstande med grøn strøm, siger han.
Om få måneder vil regeringen fremlægge en konkret plan for at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker