Verdens største kapitalforvalter fortsætter sin svulmen
Blackrock fortsatte med at få flere penge til at handle for i andet kvartal. Foto: Lucas Jackson/Reuters
Lucas Jackson/Reuters
151 milliarder dollar fløj ind under kapitalforvalteren Blackrocks vinger i andet kvartal.
Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, fortsatte med at få flere penge mellem hænderne i andet kvartal - de tre måneder, der sluttede med juni.
Men selv om kapitalforvalteren nu har, hvad der svarer til seks gange alle danskeres samlede formue, under forvaltning, var halvåret ikke uden udfordringer.
- Mens den organiske vækst i gebyrerne steg med tre procent og tilbagegang år til år reflekterer modvind på markederne, beviser resultaterne i andet kvartal Blackrocks evne til at bringe hele firmaet sammen for at møde kundernes behov i ethvert markedsmiljø, skriver administrerende direktør Laurence D. Fink i regnskabet.
Kunderne sender stadigt flere penge under forvaltning hos Blackrock, men Blackrocks egne resultater - hvad forvalteren tager for sine services - er blevet værre.
Omsætningen lød i andet kvartal på 3,5 milliarder dollar, mens overskuddet fra kunderne lød på en milliard dollar. Begge en smule lavere end i samme periode 2018.
Faldet i omsætningen skyldes ifølge regnskabet lavere indtægter fra udlån at værdipapirer og lavere bonusser for udviklingen i kundernes porteføljer.
Overskuddet var samtidigt en smule lavere end forventet i markedet ifølge Ritzau Finans.
På positivsiden steg mængden af penge, som Blackrock har under forvaltning, med 151 milliarder dollar i kvartalet. I år alene er forvalterens bøger bugnet med 216 milliarder dollar.
Hovedparten af den kommer fra Nord- og Sydamerika, mens andenstørste bidragyder er Europa.
Dermed har Blackrock nu 6842 milliarder dollar - 45.551 milliarder kroner - under forvaltning.
- Blackrock fortsætter med at være disciplinerede i sin tilgang til investering og i udviklingen af vores platform, skriver administrerende direktør Laurence D. Fink.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker