Verdens største kapitalforvalter ransaget i Tyskland i udbyttesag
Kapitalforvalteren Blackrock er blevet del af skandalen om massiv svindel med udbytteskat. Kontorer ransaget.
Den tyske anklagemyndighed har ransaget Blackrocks kontorer i München.
Dermed er verdens største kapitalforvalter blevet inddraget i en længerevarende undersøgelse af banker og virksomheder i forbindelse med skandalen om fusk med udbytteskat.
Det skriver Financial Times ifølge Ritzau Finans.
Blackrocks kontorer i München er blevet ransaget som en del af de tyske myndigheders dybdegående undersøgelse af en række finansielle virksomheder, der kan være involveret i den historiske sag om fusk med refusion af udbytteskat i Tyskland i årene 2007-2011.
Tyskland lukkede for et hul i lovgivningen i 2012, der muliggjorde svindlen, og landets finansminister, Olaf Scholz, meddelte i sidste uge, at Tyskland arbejder på at få pengene tilbage.
Ransagningen af Blackrocks kontorer kommer på et følsomt tidspunkt for München-afdelingens bestyrelsesformand, Friedrich Merz, der er kandidat til at efterfølge forbundskansler Angela Merkel som leder af CDU.
Kulegravning af udbyttesagen er desuden blevet igangsat i blandt andet Østrig og Danmark.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde