Vestas-aktien banker op fra morgenstunden efter godt nyt fra USA
Vestas' muligheder for at opsætte vindmøller i USA med støtte de kommende år er bedre end frygtet. Det viser nyt lovforslag fra republikanerne. (Arkivfoto). Foto: David Swanson/Reuters
David Swanson/Reuters
Vestas' aktiekurs stiger med mere end 12 procent tirsdag morgen. Optur kan skyldes mildere amerikanske vinde.
Der er rift om Vestas-aktien tirsdag morgen på den københavnske fondsbørs.
Aktien handles mere end 12 procent højere end ved børslukning mandag, og det skyldes formentlig nyheder fra USA.
MarketWire fortæller i hvert fald, at der er nyt om udfasningen af den såkaldte Inflation Reduction Act, der gav store tilskud til blandt andet grøn energi.
Præsident Trump har gjort klart, at han vil nedlægge alle støtteordninger til vedvarende energi.
Et nyt republikansk lovforslag tegner et billede af, hvordan støtten præcist skal udfases, og det er godt nyt for godt Vestas.
- Vi mener, at forslaget er meget bedre end frygtet, vurderer analytikere fra Citibank ifølge MarketWire.
Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, er enig i den vurdering. Han kalder forslaget "meget nådigt".
- Det går på, at i stedet for en fuld reduktion her og nu, så ser vi nu på 2030.
- Og det kan man alt andet lige kalde en rolig udfasning, hvor Vestas' kunder ved, hvad de har med at gøre, siger Jacob Pedersen til MarketWire.
De gode nyheder afspejler sig også i Ørsteds aktiekurs, der stiger omkring 6 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker