Vindmøllekoncernen Vestas trodser krisen og opnåede det bedste resultat til dato i 2009. Vestas resultat før skat lød på 800 millioner euro - eller knap seks milliarder danske kroner.
Koncernens omsætning steg 10 procent til knapt 50 milliarder kroner.
Alligevel skruer Vestas forventningerne ned til 2010, da ordrerne er kommet senere i hus end forventet. Vestats forventer, at de fleste penge først kommer i kassen i anden halvdel af 2010.
Vestas erkender blankt i forbindelse med sit regnskab, at ordreindgangen i 2009 blev væsentligt lavere end planlagt. Selskabet måtte også derfor med onsdagens regnskab nedjustere sine forventninger til næste år.
- Det er først her i begyndelsen af 2010, at bankfinansieringsmarkedet for alvor synes på vej mod en normalisering, idet bankerne i dag dog er væsentlig mere kritiske og dokumentationskrævende end før, hedder det i regnskabet.
Med sidste års gode resultat, er Vestas rykket et skridt nærmere de fastsatte mål om blandt andet en årlig vækst på 15 procent og en omsætning på 15 milliarder i 2015, hedder det i regnskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker