De store ambitioner om at opstille omfattende vindmølleparker på havet har meget længere udsigter, end mange europæiske politikere håber og tror på. Det siger adm. direktør Ditlev Engel fra verdens største vindmølleproducent, Vestas til borsen.dk.
- Det kommer ikke til at gå så hurtigt, som politikerne vil have. Hvis man ser på, hvor vindkraft kommer til at stå i mange år frem, vil det stort set alt sammen blive på land, siger Ditlev Engel til borsen.dk. Dermed slår han hul i nogle af de drømme, som eksisterer om vindmølleparker på havet blandt politikerne. På havet er vinden ofte kraftig, og samtidig undgår man protester fra naboer, der på land er utilfredse med støj og skygger fra møllerne. Samtidig mener flere og flere, at de mange møller i Vesteuropa ikke er pæne i naturen.
Men Ditlev Engel siger til borsen.dk, at havmøller er for dyre, op til 50 procent dyrere end møller på land, og samtidig er det langt mere kompliceret at stille dem op på havet.
- Det er klart, at hvis man f.eks. tager Holland eller Danmark, har disse lande måske ikke mange andre muligheder, men i f.eks. USA har de ingen grund til at stille op på vand, så hvorfor skulle de overhovedet overveje det, siger Engel till borsen.dk.
Michael Torfing
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde