Vindmølleproducenten Vestas fastholder forventningerne til indtjening og omsætning i 2009.
Vestas har netop offentliggjort regnskabet for årets tredje kvartal, og her står koncernen fast på målet om at runde en omsætning på over 50 milliarder kroner.
Dermed afviser selskabet, i hvert fald indtil videre, usikkerhed blandt investorer og analytikere om, hvorvidt Vestas rent faktisk ville kunne nå sine mål for året.
For hele året venter Vestas at nå en omsætning på 7,2 milliarder euro. Det svarer til 53,5 milliarder kroner.
I tredje kvartal gik selskabets omsætning frem med tre procent. Og i løbet af årets første ni måneder er omsætningen vokset med 16 procent, mens indtjeningen er gået frem med 39 procent.
Produktionen og medarbejderstaben er dog tilpasset en vækst i omsætning på mere end 40 procent i 2009. Selskabet advarer derfor om, at man i dag har en vis overkapacitet.
I 2010 forventer Vestas, at man forventer en omsætning på mellem syv og otte milliarder euro, svarende til mellem 52 og 60 milliarder kroner.
Indtjeningen i forhold til omsætning ventes at gå lidt ned. Det skyldes dels overkapaciteten i virksomheden, dels at Vestas vil udvide med yderligere 600 ansatte inden for forskning og udvikling.
For at nå den høje del af 2010-omsætningen på otte milliarder euro skal selskabet dog opnå en betydelig fremgang på det amerikanske marked, understreger Vestas.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned