Utilfredsheden blandt Vestas investorer ulmer. De vil have ændringer i ledelsen af den problemfyldte selskab - og ifølge Dagbladet Børsen peger flere store investorer nu på, at formanden Bent Erik Carlsen må gå.
Der har allerede været møder mellem Vestas' topledelse med formand, næstformand Torsten Erik Rasmussen og koncernchef Ditlev Engel på den ene side og repræsentanter fra ATP, LD, Industriens Pension, Nordea Investment Management og Danske Capital på den anden side.
Bent Erik Carlsen bekræfter over for avisen, at der også har været møder i december med en række internationale investorer.
Siden har Vestas måtte nedjustere årets resultat endnu en gang. Og de to nedjusteringer i løbet af et par måneder har ikke mildnet investorerne:
- Vestas ved godt, at vi vil se ændringer i formandskabet. Der er også en naturlig udløbsdato på formandskabet, så enten må formanden gå denne gang eller den næste gang, siger en investor, der var med til mødet, til Børsen.
Bent Erik Carlsen har siddet i bestyrelsen i samlet 16 år, og siden 1996 har han siddet for bordenden i bestyrelseslokalet. Formanden er 67 år. Men nu har flere investorer peget på en mulig afløser i Jørgen Huno Rasmussen, der er direktør i FLS.
Bent Erik Carlsen afviser at kommentere på, hvad der skete på møderne med investorerne.
- Det vil jeg ikke diskutere her. Vi satte møderne op for at høre, om vi kunne blive bedre til at kommunikere. Vi fik nogle meldinger fra dem, og noget af det har vi indarbejdet, siger formanden til avisen.
Og der er ændringer på vej i Vestas. Torsdag præsenterer man den nye organisation i selskabet. Og det forventes, at nedskæringer kommer til at betyde færre i administrationen samt farvel til op til 3000 ansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde