Vestas lukker tre steder i Europa - fabrik i Esbjerg rammes
Vestas har omtrent 29.000 ansatte på verdensplan, og lukning af tre fabrikker berører omtrent to procent. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vestas stopper produktion i Esbjerg samt i tyske Lauchhammer og spanske Viveiro. Samlet er 650 job berørt.
Vestas stopper produktionen på sin fabrik i Esbjerg, hvor der er 75 ansatte.
Det oplyser den danske vindmøllekoncern i en pressemeddelelse.
Derudover lukkes produktionen i tyske Lauchhammer og spanske Viveiro. De to fabrikker har henholdsvis 460 og 115 ansatte.
Vestas stopper produktionen i Esbjerg, fordi de vindmølledele, som fabrikken har produceret, i dag primært bliver solgt i lande uden for Europa. Derfor vil Vestas fremover producere de dele på fabrikker lokalt.
Vestas forventer at lukke produktionen i Esbjerg i første halvdel af 2022. Produktionen på de to øvrige fabrikker lukker efter planen i slutningen af i år.
Vestas har på verdensplan 29.000 ansatte. De berørte stillinger på de tre fabrikker udgør dermed omtrent to procent af den samlede stab af medarbejdere. Der er 5900 ansatte i Danmark.
Den danske vindmøllekoncern håber, at man kan hjælpe nogle af de ansatte, der bliver ramt af de lukkede fabrikker, videre til andre job i Vestas.
Hos Vestas forklarer driftsdirektør Tommy Rahbek Nielsen, at vindmølleproducenten ser sig nødsaget til at ændre sit setup.
- Den hurtige omstilling inden for energi, hastige introduktion af nye produkter og nylige integration af vores land- og havvindforretning kræver af os, at vi yderligere modner og udvikler vores forsyningsnetværk og produktionsaftryk, siger han i pressemeddelelsen.
Vestas vil nu gå i dialog med de berørte ansatte via deres fagforeninger.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned