Vestas nedjusterer efter fabriks-problemer
Vindmølleproducenten Vestas nedjusterer forventningerne til årets omsætning og overskud, oplyser koncernchef Ditlev Engel søndag i en meddelelse til Københavns Fondsbørs.
Omsætningen for 2011 forventes nu at blive cirka 6,4 milliarder euro - en nedskrivning fra hidtil 7 milliarder euro. EBIT-marginen - det primære resultatet i procent. af omsætningen - ventes at falde til 4 procent af omsætningen mod de forventede 7 procent.
Årsagen til nedjusteringen er problemer med at indkøre en ny generatorfabrik i Travemünde, Tyskland.
For ikke at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet har koncernen valgt at udskyde overlevering af en række vindmølleprojekter, primært i Europa.
Ditlev Engel beklager nedjusteringen.
- Jeg vil gerne understrege, at sikkerhed og kvalitet har højeste prioritet i Vestas, og at en beslutning om at forcere de pågældende projekter ville være uansvarlig. Projekterne vil naturligvis blive gennemført i 2012, forsikrer koncernchefen.
Vestas forventer stadig en ordretilgang i 2011 på 7000-8000 MW og investeringer på 850 millioner euro. Indtjening i de enkelte projekter er fortsat tilfredsstillende, siger Engel.
På grund af de ændrede forventninger til helårsresultatet, valgte Vestas søndag aften også at offentliggøre selskabets foreløbige regnskabstal for de første ni måneder af 2011.
Af dem fremgår det, at Vestas i tredje kvartal af 2011 havde en omsætning på 1,3 milliarder euro mod 1,9 milliarder for samme periode sidste år.
Vindmølleproducenten har i kvartalet haft et underskud på 60 millioner euro. I tredje kvartal 2010 tjente Vestas til sammenligning 187 millioner euro efter skat.
/ritzau/
Omsætningen i Vestas ventes at falde fra 7 mia. til 6,4 mia. euro i 2011. Årsagen er bøvl med generatorfabrik.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned