Vestas på vej mod overskud igen
Henrik Andersen er administrerende direktør for Vestas. (Arkivfoto). Foto: Alberto Ortega/Ritzau Scanpix
Vestas, der tabte et tocifret milliardbeløb sidste år, har kurs mod et overskud efter positivt tredje kvartal.
2022 var et hårdt år for Vestas, men vindmølleproducenten ser ud til at være kommet på fode igen.
Efter at have tabt 1,6 milliarder euro i det seneste regnskabsår, forventer selskabets ledelse nu at gå i plus i indeværende år.
Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal, som er offentliggjort onsdag.
Det viser et kvartalsoverskud på 28 millioner euro i periode, og det har været medvirkende til, at ledelsen nu godt tør love, at det ikke bliver til underskud igen i år.
- Baseret på vores resultater for de første ni måneder, er vi fortsat på vej til at blive overskudsgivende i 2023, og vi indsnævrer vores forventninger til hele regnskabsåret, siger adm. direktør Henrik Andersen.
Forventningerne til dette år lå tidligere på en driftsmargin, der lå mellem minus 2 procent og plus 3 procent af driftsresultat.
Det interval er nu løftet til at lande mellem nul og to procent, hvilket svarer til et positivt driftsresultat.
Vestas noterer sig derudover, at ordreindtaget er mere end fordoblet det seneste år, blandt andet takket være højere aktivitet i Nordamerika og Europa.
Også omsætningen er vokset med 11 procent på årsbasis, ikke mindst takket være forbedrede indtægter på servicekontrakter.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker