Vestas sætter slutspurt ind med to nye ordrer fra USA
Vindmølleselskabet ser ikke ud til at få helt så mange bestillinger i år, som analytikerne havde forventet.
Vindmøllekoncernen Vestas fik tirsdag fyldt endnu et par sider ud i sin ordrebog for året 2014.
Selskabet informerede i løbet af tirsdag aften om to bestillinger fra USA på sammenlagt 210 megawatt.
Dermed har Vestas i år modtaget ordrer på vindmøller med en samlet kapacitet på 5703 megawatt.
Med forbehold for nye ordreannonceringer på årets sidste dag, lever tallet ikke helt op til sidste års præstation eller forventningerne hos de analytikere, der holder øje med vindmøllebranchen.
I 2013 fik Vestas bestillinger svarende til 5964 megawatt, og ifølge Ritzau Finans er forventningen hos analytikere en fremgang i år til cirka 6050 megawatt.
Tirsdagens ordrer fra USA kommer fra selskaberne Sunedison og EDF Renewable Energy. Sunedison har bestilt vindmøllekomponenter svarende til 60 megawatt.
- Ordren er del af en rammeaftale med potentiale på op til 600 MW. Vindmøllerne i den nye rammeaftale vil komme til at indgå i forskellige projekter, der i øjeblikket er under udvikling, oplyser Vestas.
Bestillingen fra EDF Renewable Energy omfatter 75 vindmøller med en samlet kapacitet på 150 megawatt og er del af en rammeaftale fra 2013.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned