Vestjyske købmænd taber millioner på Marielyst-flop
Trængsel ved åbningen i centret på Marielyst i 2008. Siden er der blevet tomt. Foto: Steen ThornitSteen Thornit
Ubebyggede grunde i Strandpark på tvangsauktion - butikscenter tomt
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
På onsdag klokken 9.30 er der tvangsauktion i retten i Nykøbing over 23 ubebyggede grunde i Marielyst Strandpark.
Tvangsauktionen over grundene, der har en offentlig vurdering på 7,1 millioner kroner, er det seneste i flere hårde økonomiske tilbageslag for ejerne, der også er involveret i butikscentret ved Strandparken.
Centret er tomt og ligeledes stærkt økonomisk nødlidende.
Bag begge selskaber står de vestjyske købmænd med base i Henne Strand, Niels Kristian Hansen og Carsten Holmegaard Hansen.
Far og søn driver købmandsbutik, feriecentre, feriehusudlejning med meget mere i en stor og i øvrigt særdeles succesrig koncern med en lang række selskaber, der gennem årene også har skabt uhyre solide overskud.
Annonce
Sådan er det ikke gået her i landsdelen.
Tilbage i 2006 involverede man sig i aktiviteterne og udbygningsplanerne på Marielyst på Falster. Men for de vestjyske købmænd har det været en mere end vanskelig forretning i Østdanmark.
Lige nu gælder det tvangsauktionen over de 23 ubebyggede grunde, som det ikke er lykkedes at få solgt i almindelig handel. Grundene er på i alt knap 14.400 kvadratmeter.
Carsten Pedersen, Esbjerg, er direktør og medlem af bestyrelsen i Selskabet Feriebyg A/S, der ejer grundene.
- Vi har forsøgt at få en aftale med Guldborgsund Kommune om henstand med ejendomsskatterne på grundene, som ligger ubebyggede og ikke-byggemodnede hen. Men det har ikke kunnet lade sig gøre. Efter indgående overvejelse er det så blevet besluttet at lade grundene glide væk og tage tabet, forklarer han.
Carsten Pedersen lægger ikke skjul på, at Falster-forretningerne i den grad er et smertensbarn. Han sidder også i bestyrelsen for Marielyst Strandpark K/S, der står for butikscentret i området. Her står butikkerne tomme, og der er naturligvis heller ingen indtægter.
Fremtiden er ikke afklaret. Men det er ikke lykkedes at sælge ejendommen.
- Vi kan vel meget kortfattet konstatere, at de ting, man er involveret i på Lolland-Falster, i det store hele bare har været penge ud af vinduet, fastslår Carsten Pedersen, der nævner beløb i størrelsesordenen 40 millioner kroner på de samlede tab, som de vestjyske købmænd kan risikere at ende med på de lolland-falsterske investeringer
Selskabet Feriebyg A/S, som er ejer af de 23 grunde, der nu er på tvangsauktion, havde i seneste regnskabsår et underskud på godt en million kroner. Egenkapitalen var i minus med 6,3 millioner kroner i regnskabet, der er afsluttet med udgangen af oktober 2017.
Også i Marielyst Strandpark K/S, der ejer det tomme butikscenter, er der røde tal på driften på godt 400.000 kroner. Og egenkapitalen er i meget mørkerødt med 16,7 millioner kroner.
Annonce
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Carsten Holmegaard Hansen, købmand i Henne Strand.
For år tilbage var lokale erhvervsfolk også involveret i selskaberne omkring Marielyst Strandpark. Men de er altså ude af selskaberne i dag. Det gælder eksempelvis Jeff Hansen, Nicolai Dameidet og Jan Lyngby Sørensen.
Trængsel ved åbningen i centret på Marielyst i 2008. Siden er der blevet tomt. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Borgere pressede på: - Hvad hvis resortet aldrig bliver til noget?
Kro bortforpagtet - men traditionerne fortsætter
Vidne i yacht-sagen: Søventil er ikke som en øldåse
Simon Hansen skyder resortmøde i gang: - Vil skabe mere liv året rundt
To mænd uden sele og pas fik bøder ved grænsen i Rødbyhavn
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Efterlyser vidner i sag om grov vold
Flere vidner afhøres i spektakulær yacht-sag