Vi brugte lidt flere penge i februar end måneden før i landets butikker. Og det er købmanden og supermarked, der skummer fløden af det stigende forbrug.
Det viser tal fra Danmarks Statistik. Samlet steg salget i detailhandlen i februar med 0,4 procent i forhold til januar - og fremgangen skyldtes en stigning på 1,2 procent inden for fødevarer og andre dagligvarer.
Januarudsalget var forbi, og det kan ses på et fald i salget af tøj på 0,5 procent.
Cheføkonom Steen Bocian, Danske Bank, siger, at man allerhøjst kan tale om en stabilisering på et lavt niveau. Set i forhold til samme tid sidste år er detailsalget faldet med cirka en procent.
Han mener, at detailsalget har generelt været skuffende i de første to måneder af året i år.
- Skattelettelser og rentefald har ellers givet et markant løft i mange familiers rådighedsbeløb, men det har altså endnu ikke kunnet ses på danskernes detailsalg, siger han i en kommentar.
At pungen er så dybt begravet i lommen skal blandt andet ses af det kolde vejr i årets første måneder.
- Dårligt vejr udskyder forbrug, det mindsker det ikke. Vi tror derfor også, at der kommer en vis forbrugsindhentning i marts og april. Efter vores vurdering er der fortsat grund til at forvente pæn forbrugsvækst i 2010, siger han.
Det er skattelettelserne, rentefaldet, vendingen på boligmarkedet og bedringen på arbejdsmarkedet, der alle trækker i samme retning.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker