Vi dropper den nye bil

Nu så det lige en smule lysere ud for de danske bilimportører - men marts blev en enlig svale. Bilsalget faldt nemlig drastisk i april, viser tal fra De Danske Bilimportører.

Registreringstallene for april viser, at salget af nye biler er halveret personbiler, mens salget af varebiler faldt med 70 procent - og dermed fortsætter den udvikling, som har påvirket bilsalget siden den finansielle krise holdt sit indtog i efteråret.

- Bilsalget er fortsat voldsomt presset af den økonomiske og finansielle krise. Foråret er traditionelt en tid, hvor der bliver solgt mange biler, men krisen gør fortsat køberne meget afventende. Bilsalget har nu været i kraftig tilbagegang i over et halvt år, og udviklingen er meget kritisk for hele branchen, og koster ligeledes staten meget store summer i tabt provenu fra registreringsafgiften, lyder det fra Bent Mikkelsen, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører.

Han mener, at der er brug for politiske initiativer, som kan tø markedet op, og hjælpe branchen gennem denne helt ekstraordinære situation. Bent Mikkelsen peger på, at især en forlænget kredittid og en forbedring af reglerne for virksomhedspant være nyttige. /ritzau/




Danskerne holder fortsat på pengene, når det gælder en ny bil. Bilsalget faldt drastisk i april, selv om foråret normalt er højsæson for bilkøb.

Offentliggjort Sidst opdateret