Vi drukner i valuta
Den bare vokser og vokser, valutareserven.
Nationalbanken oplyser, at den ved udgangen af september var på hele 490,3 milliarder kroner. Det er det største beløb nogensinde.
Valutareserven er vokset som følge af den stærke krone. Investorerne ser Danmark som en sikker havn for investeringer i blandt andet obligationer, og derfor har Nationalbanken i september købt udenlandsk valuta for 14 milliarder kroner for at svække kronen.
Senioranalytiker i Nordea Troels Theill Eriksen siger, at den danske krone er styrket, mens den europæiske gældskrise har raset.
- Danske såvel som udenlandske investorer har fundet danske papirer og kroner attraktive, og den store efterspørgsel har altså styrket kronen overfor euroen.
- Kronen ligger fortsat relativt stærkt, og det er derfor ikke udelukket, at der kan komme yderligere en selvstændig rentenedsættelse fra Nationalbanken, siger Troels Theill Eriksen.
Og en ny selvstændig sænkning af renten på indskudsbeviser kan være på trapperne, mener seniorøkonom i Nykredit Tore Stramer:
- Styrkelsen af kronen er blandt andet sket på baggrund af, at de helt korte pengemarkedsrenter i euro er faldet relativt til de tilsvarende danske renter. Det har givet anledning til øget valutaindstrømning og en styrkelse af kronen over for euro.
- Konkret forventer vi, at Nationalbanken sænker indskudsbevisrenten og foliorenten selvstændigt med 0,10 procentpoint. Det vil være afgørende for timingen, om valutaindstrømningen tiltager, siger han.
/ritzau/
Valutakassen bugner i Joakim von And-størrelse. Med 490,3 milliarder er den på sit højeste nogensinde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned