To liter mælk, en pose gulerødder - og 200 kroner over.
Danskerne bruger oftere kassen i supermarkedet, når de skal hæve kontanter, end bankernes pengeautomater. Det skriver Dansk Handelsblad.
- Dagligvarehandlen udfører en vigtig samfundsmæssig opgave, siger De Samvirkende Købmænds, DSK, underdirektør, Claus Bøgelund Nielsen.
- Hvis dankortet blev nedlagt af bankerne, skulle bankerne selv forsyne forbrugerne med kontanter, og det ville blive dyrt for både banker og forbrugere, siger han.
Undersøgelsen, som DSK har fået lavet af Interresearch, viser, at mere end hver anden voksne dansker vælger som oftest at skaffe sig kontanter, når de alligevel køber ind.
51 procent får cool cash i hånden, når de alligevel kører kortet gennem terminalen.
Mens 43 procent vælger at hæve kontanter i pengeautomat ved banker og sparekasser.
Og endnu færre vælger at gå ind til kassen i en bank for at få kontanter i pungen. Blot fire procent får penge i hånden på den måde.
Danskerne er glade for deres dankort. Undersøgelsen viser, at 85 procent af den voksne befolkning betragter kortet som vigtigt eller meget vigtigt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker