Uanset om det er Helle Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen, (V) der huserer i Statsministeriet, så kommer de ikke udenom at skulle redde dansk økonomi.
Den nye overvismand, økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen siger, at indtægter og udgifter ikke hænger sammen på sigt uden nye vidtgående reformer, der skaffer mere arbejdskraft og flere skatteindtægter.
- Udgifterne er for store, så finanspolitikken er ikke holdbar, og der er ikke styr på gældsudviklingen, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
I 2015 vil gælden som følge af krisen være omkring 350 milliarder større end hidtil ventet. Samtidig viser de seneste tal, at mankoen på de offentlige budgetter er på mere end 10 milliarder kroner om året - og her er krisen ikke indregnet. Men den skal ikke være en undskyldning for ikke at tage fat.
- Tværtimod giver krisen god grund til at få dem på plads, selv om ledigheden er på vej op. At få arbejdsstyrken til at vokse er
strukturpolitik, der gradvist indfases over måske syv-otte år. For dansk økonomi giver det god mening at sende det signal til omverdenen og finansmarkederne, at der er styr på de offentlige indtægter og udgifter på det lange sigt, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han tilføjer, at politikerne kender nødvendighedens lov.
- Når panikken bliver tilstrækkelig stor, så vil de her reformer komme. Det forbandede ved det er, at kommer de sent, vil de gøre mere ondt. Der synes vi vismænd jo, at det smarteste er at lade det komme tidligt, for så vil det ikke gøre så ondt, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker