Når det gælder ny bil, ser danskerne ud til at have overvundet den økonomiske krise.
I årets første halvår har danske bilforhandlere langet 73.000 nye personbiler ud over rampen. Senest er der solgt 14.512 nye biler i juni - det er den ottende måned i træk, at salget af personbiler stiger.
Administrerende direktør Bent Mikkelsen hos De Danske Bilimportører siger, at det er gået langt bedre end frygtet.
- Efter det meget kraftige dyk i bilsalget i slutningen af 2008 og det meste af 2009, kunne man have frygtet en længere periode med lav vækst og et meget begrænset salg. Det har heldigvis slet ikke været tilfældet. Udviklingen i første halvår har tværtimod vist, at markedet er kommet hurtigere og kraftigere tilbage, end man havde kunnet forvente, siger Bent Mikkelsen i en pressemeddelelse.
Han mener, at det er et generelt tegn på, at økonomien er på vej ud af krisen. Til gengæld går det fortsat trægt med salget af vare- og lastbiler til erhvervslivet, men markedet viser ifølge bilimportørerne tegn på stabilisering.
- Varebilmarkedet har været en gyser igennem rigtigt mange måneder efterhånden, men der er så småt en stabilisering i sigte. Men det sker på et lavt niveau, og der vil formentlig gå lidt tid endnu inden vi for alvor oplever en reel fremgang i dette marked, siger Bent Mikkelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker