Efter regeringens genopretningspakke så vi i juni sort på fremtiden. Men nu ser forbrugerne ud til at være kommet i sommerhumør: I juli ser vi meget lysere på fremtiden, vores privatøkonomi er i bedring, og om et år vil det også gå langt bedre for Danmarks økonomi.
Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik. Forbrugertilliden er steget fra minus 1,5 i juni til plus 4,1 i juli.
Seniorøkonom i Danske Bank Tore Damgaard Stramer siger, at danskerne ikke har ladet sig slå ud af den megen snak om økonomiske stramninger.
- Forbrugernes tiltro til fremtiden har ikke for alvor ladet sig slå ud af den megen snak om økonomiske genopretningspakker herhjemme og i udlandet, siger Tore Damgaard Stramer i en kommentar.
Samtidig tror forbrugerne på, at arbejdsløsheden falder.
- Det er naturligvis meget positivt. Det økonomiske opsving herhjemme ville blive meget svagt, hvis forbrugerne igen valgte at krybe i flyverskjul, siger Tore Damgaard Stramer.
Danske Bank venter en fremgang i privatforbruget på 2,8 procent i år og 2,3 procent næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde