Lastbilerne fylder godt i gadebilledet - og op mod jul er det endnu mere.
Men hvor danskerne til dagligt er trætte af de store køretøjer, får tonen en anden lyd i juletiden. Legetøjet skal ud i butikkerne - og vi er godt klar over, at ikke sker med kane og rensdyr.
Holder DK Kørende, der er lastbiltransportens imagekampagne, har spurgt danskerne om deres oplevelse af lastbiler i julemåneden.
Tallene viser, at 6 ud af 10 danskere oplever, at trafikken generelt øges i december, og hver femte oplever, at lastbilerne fylder mere i gadebilledet. Men hele 7 ud af 10 har forståelse for, at lastbilerne fylder mere med alle danskernes julegaver.
Julen er den mest travle tid for størstedelen af lastbiltransporten:
- Vi er glade for, at danskerne anerkender chaufførernes rolle og måske bærer lidt over med dem, mens december står på, siger Jacob Chr. Nielsen, direktør i International Transport Danmark, der står bag Holder DK Kørende.
Danmarks største legetøjsforhandler Top-Toy fragter mere end 50.000 paller legetøj alene i december. Det svarer til 1500 lastbiler med fuldt lad.
Og hos Top-Toy, der står bag kæderne Fætter BR, Toys'R'Us og K.E. Mathiasen, er julemånederne utvivlsomt de allermest travle.
- Vi er nok den mest sæsonprægede branche, man kan finde, og vi oplever et kæmpe opsving i december måned, hvor vi også skaber langt størstedelen af vores omsætning, siger direktør i Top-Toy Niels Pagh, der har ansvar for koncernens transport.
Niels Pagh kalder lastbilchaufførerne en slags surrogatjulemænd:
- Selvom vi ikke bevæger os rundt på lydløse kaner med bjældeklang, så føler vi faktisk, at vi spiller en vigtig rolle for, at især børnene får en dejlig jul. Det glæder mig meget, at danskerne har forståelse for, at vi fylder lidt mere i december-trafikken, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde