En global undersøgelse af fremtidens arbejdspladser viser, at nye arbejdsmodeller er på vej. I fremtiden kommer man til selv at bestemme, hvornår og hvor man vil arbejde - og arbejdsstyrken bliver mere forandringsparat.
Det viser en verdensomspændende undersøgelse lavet af konsulent- og analysevirksomheden JBA for Regus Gruppen. Undersøgelsen viser, at verdens førende virksomheder går i retning af helt nye arbejdsmodeller baseret på tillid og sociale netværk.
83,3 procent af de deltagende virksomheder mener, at vi vil se organisatoriske ændringer allerede inden for en kort tidshorisont. Men ændringer sker i dag langsommere end for blot to år siden. 61,9 procent af de i alt 1130 deltagende virksomheder oplyser, at de har gennemført konkrete og succesfulde forandringer i de seneste år. I en lignende undersøgelse fra 2006 svarede 64,3 procent, at de forventede store ændringer, og 57 procent oplyste, at de allerede havde gennemført konkrete ændringer.
Det er blandt andet finanskrisen, der udfordrer den traditionelle tænkning. Administrerende direktør for Regus, Mark Dixon, siger, at krisen har vendt op og ned på traditionelle syn på, hvordan arbejdslivet skal organiseres.
- Om 10 år vil arbejdslivet, som vi kender det i dag, fremstå som noget fra oldtiden. Vi håber, at undersøgelsen vil motivere virksomheder til at foretage de nødvendige ændringer, der kan hjælpe dem med at øge deres konkurrenceevne. Vi udpeger fremtidens arbejdsmønstre, så virksomhederne har et pejlemærke, forklarer han i en kommentar til undersøgelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie