De fede tider med den borgerlige regerings højt profilerede skattestop og stålsatte løfter til danskerne om, at politikerne ikke kommer som en tyv om natten og hiver flere kroner op af deres lommer, er forbi.
For et rette op på dansk økonomi skal danskerne betale mere i skat end regeringen oprindeligt havde stillet os i udsigt.
En dansker, der ikke betaler topskat, skal ifølge Danske Banks beregninger betale 500 kroner mere i skat næste år, 900 kroner i 2012 og 1300 kroner mere i 2013.
En topskatteyder skal betale 4800 kroner mere i 2011, 6300 kroner mere i 2012 og 7900 mere i 2013.
Det sker fordi VKO har besluttet, at beløbsgrænserne i skattesystemet ikke bliver reguleret som normalt, og at forhøjelsen af topskattegrænsen er udskudt. Det er et helt centralt led i den økonomiske genopretningsplan.
- Det betyder reelt set, at vi skal betale en lidt større del af vores indkomst i skat. Det bidrager med 6,6 milliarder kroner i 2013 til at lukke hullet på de offentlige finanser, siger Steen Bocian - cheføkonom i Danske Bank.
Stramningerne bidrager til, at Danmark lever op til EU's konvergenskrav, og det er vigtigt.
- Vi har valgt en model for vores valutakurs, hvor vi har gjort os ekstra sårbare over for de finansielle markeders tillid til vores økonomi - og derfor er det billedligt talt afgørende at være mere hellig end paven i Rom, siger Steen Bocian.
Statsunderskuddet må ikke være mere end tre procent af BNP. I år bliver det 5,5 procent af BNP. Årsagen er den økonomiske krise og de mange hjælpepakker, regeringen måtte rykke ud med.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde