Staten vil styre prisen på vores vand, og den skal nu skaffe overblik over økonomien i landets mere end 200 vandselskaber. Men det giver næppe forbrugerne billigere vand i vandhanen.
Det viser en analyse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning.
Sidste år vedtog Folketinget en reform af vandsektoren. Den betyder, at staten fremover vil regulere, hvilken pris de lokale vandforsyningsselskaber skal tage for vandet i vores vandhaner.
Et nyt Forsyningssekretariat, som hører under Konkurrencestyrelsen, har til opgave at skabe et overblik over økonomien i alle danske vandselskaber.
- Det nye Forsyningssekretariat står over for en stor udfordring, idet det skal skaffe sig overblik over mere end 200 vandselskabers økonomi. Det er en udfordring, som mig bekendt er uden sidestykke i andre europæiske lande, siger ph.d.-stipendiat Eva Moll Sørensen, der står bag AKF's analyse.
Det er endnu for tidligt at sige, i hvor høj grad den ny lov vil forøge effektiviteten af vandsektoren. Men forbrugerne skal ikke regne med lavere priser på deres vand.
- Selv om Forsyningssekretariatet vil være i stand til at støtte en forbedring af effektiviteten, vil det næppe have et synligt resultat i form af faldende priser. For mange faktorer peger i modsat retning, siger Eva Moll Sørensen.
Det er blandt andet implementeringen af det europæiske vandramme-direktiv og nye investeringer i kloakering som følge af klimaforandringerne, der ifølge forskeren gør, at vandet ikke bliver billigere.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker