Vi snydes for millioner
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Når udenlandske lastbiler ruller ind over grænsen, snydes statskassen hvert år for 13 millioner kroner. Hver sjette udenlandske chauffør betaler nemlig ikke for at køre på de danske motorveje, viser de seneste tal fra Rigspolitiet for 2011. Det skriver Newspaq.
- Jeg vil holde igen med at kalde det et stigende problem, men vi kan da i hvert fald se, at vi skriver flere rapporter, fordi chaufførerne ikke betaler afgiften, siger Jørgen Pakula Andreasen, der er vicepolitiinspektør i Rigspolitiets nationale færdselscenter, til Newspaq.
Politiet erkender samtidig, at mere kontrol kunne få flere chauffører til at betale. Der er bare ikke ressourcerne til det, forlyder det. Dermed ender de danske vognmænd også som sorteper. De opkræves nemlig automatisk afgiften, skriver Newspaq.
Dermed kan de udenlandske chauffører også gøre det lidt billigere end de danske, hvilket kan gå ud over de danske overskud. Den danske vognmandsbranche håber ifølge Newpaq derfor også, at politiet alligevel vil optrappe indsatsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde