Selv om danskerne låner penge som aldrig før, så sparer hver danske husstand tusinder af kroner på den lave rente.
Det viser beregninger fra Danske Bank i kølvandet på Nationalbankens rentestatistik.
Hvis renten bliver på samme lave niveau resten af året, vil det ende med en samlet rentebesparelse på knap 18 milliarder kroner i forhold til 2009. Det svarer til cirka 7000 kroner per husholdning.
- Det er uden tvivl en kærkommen saltvandsindsprøjtning til privatøkonomien, siger Christian Hilligsøe Heinig, seniorøkonom i Danske Bank.
Han peger dog på, at der for de fleste danskere også er en bagside af medaljen.
- De lave renter er en konsekvens af, at økonomien generelt stadig lider under efterveerne af finanskrisen, og i værste fald er der risiko for, at den seneste tids stabilisering af arbejdsmarkedet kan blive slået ud af kurs med stigende ledighed til følge, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Samtidig betyder de lavere renter, at danskere med opsparing får sværere ved at finde en god forrentning.
Danske Banks seniorøkonom bider også mærke i, at låntagningen hos danskerne trods finanskrisen stadig er meget høj.
- Det betyder, at fremtidige rentestigninger kan komme til at gøre ondt på privatøkonomien, siger Christian Hilligsøe Heinig.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub