En time mere om ugen eller 12 minutter mere på jobbet om dagen. Det er, hvad Socialdemokraterne og SF gerne vil have, at danskerne skal arbejde mere for at bevare velfærden. Men faktisk vil vi hellere have sat arbejdstiden ned.
Kun seks procent af danskerne vil arbejde mere, mens 14 procent er klar til at arbejde færre timer. 80 procent er tilfredse med den nuværende arbejdstid.
Det viser Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2009, skriver Dansk Arbejdsgiverforenings blad Agenda.
Agendas beregninger viser, at kan de beskæftigede selv bestemme, så vil arbejdstiden styrtdykke så meget, at det svarer til, at alle beskæftigede arbejder 18 minutter mindre om dagen.
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, mener dog ikke, at det er umuligt at øge arbejdstiden - men vanskeligt.
- Der er enorme problemer, der skal overvindes først, og det vil kræve, at man skaber en holdningsændring i befolkningen, siger han til bladet.
Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S), mener, at Danmarks Statistiks undersøgelse ikke giver et retvisende billede af danskernes reelle arbejdsvilje.
- Andre undersøgelser viser tværtimod, at de fleste er klar til en længere arbejdsuge, siger han.
Henrik Sass Larsen er overbevist om, at man svarer som i Danmarks Statistiks undersøgelse, hvis man ikke bliver oplyst om, hvad alternativet eller konsekvenserne er.
- Vores store opgave bliver at gøre det klart for danskerne, at de til gengæld for den ekstra arbejdstid får højt offentligt serviceniveau og bevarer velfærdsydelser som efterlønnen. Så tror jeg, at vi kan få øget arbejdstiden, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker