Flere store danske firmaer har sparet enorme beløb på rejsebudgettet ved at investere i udstyr til videokonferencer. TrygVesta har netop gennemgået en større organisationsændring, og her har videokonferencerne været helt afgørende. Det skriver dagbladet Børsen.
- Det har betydet en masse for organisationen, at vi har mulighed for daglig kontakt. Det giver en helt anden dynamik, forklarer Trygvestas CSR-chef, Birgitte Kofod Olsen. Skulle selskabet have holdt et tilsvarende antal fysiske møder, ville det have kostet dem 111 millioner kroner.
Også Danske Bank er langt fremme. Massive investeringer i udstyr til videokonferencer har givet konkrete besparelser på cirka 30 millioner kroner om året. Heraf udgøres en del af de interne rejseomkostninger, som det er lykkedes at begrænse med 20-25 procent.
- Virtuelle møder er nu en integreret del af vores rejsepolitik, og vi arbejder mod en mødepolitik, der dikterer, hvorledes mødet skal holdes, fortæller afdelingsdirektør Tom Søderholm fra Danske Bank.
- Vores målinger siger, at brugerne oplever det som mere effektivt og med samme resultat som almindelige møder, siger Tom Søderholm til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker