Forbrugerne er især begejstrede for de såkaldte blankolån, der er hurtige forbrugslån uden sikkerhed. I alt udgjorde blankolån i årets første tre måneder 10,7 milliarder kroner - mod 8,6 milliarder i samme periode sidste år.
Det er en stigning på 23,4 procent, mens de øvrige lån uden om bankerne er steget med 13,7 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Den stigende kredit er et klart tegn på, at forbrugsfesten er ved at være forbi, mener markedsstrateg hos Saxo Bank, cheføkonom Christian Tegllund Blaabjerg.
- Vi vil formodentlig se flere banker stå på bremsen i forhold til udlån. Derfor søger folk hen til låneudbydere, der ikke kræver sikkerhed, siger han.
Men der kan være flere forklaringer på, at disse lån er blevet mere attraktive mener Lars Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank.
Udover at bankerne ikke er helt så villige til at låne penge ud som tidligere, peger han på, at fald i boligværdien også kan være med til at tvinge forbrugerne til at optage lån andre steder end i huset. En anden faktor kan være, at udbyderne af den type lån er blevet bedre til at markedsføre sig.
Samlet set er danskernes kreditlån uden om bankerne nu nået op på 21 milliarder kroner, som stadig blot er en lille del af danskernes gæld. Til sammenligning lød pengeinstitutternes private udlån på i alt 354 milliarder kroner ved udgangen af fjerde kvartal 2007, mens realkreditinstitutternes udgjorde 1237 milliarder kroner./ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet