Vindbranche vil have forbud mod møllevinger på lossepladsen
Op mod 90 procent af en vindmølle bliver i dag genbrugt, men det har været en akilleshæl for branchen med vindmøllevingerne.
Der er ikke præcise opgørelser over, hvor de udtjente vinger ender i dag, men en del af dem ender gravet ned under lossepladser - kendt som deponi. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Fra 2025 skal det være forbudt at sende vindmøllevinger på lossepladsen. Der skal udvikles nye løsninger.
Fra 2025 skal det være forbudt at sende udtjente vindmøllevinger på lossepladser i Europa.
Sådan lyder et forslag fra den europæiske brancheorganisation, WindEurope.
Op mod 90 procent af en vindmølle bliver i dag genbrugt, men det har været en akilleshæl for branchen med vindmøllevingerne.
Der er ikke præcise opgørelser over, hvor de udtjente vinger ender i dag. En del af dem ender gravet ned under lossepladser - kendt som deponi.
Jan Hylleberg, der er direktør for brancheorganisationen WindDenmark, forklarer, at et forbud skal sætte skub på, at der kommer en industri, der kan sikre, at vingerne bliver genanvendt i højere grad.
- Deponi er grundlæggende ikke den rigtige strategi for vindmøllevinger, og derfor vil vi med et europæisk forbud sikre, at der ikke er nogen vinger, som bliver deponeret.
- Vindmøllevinger er lavet af glasfibre, som er ekstremt stærke, og derfor er de svære at bryde op og få skilt ad med de forskellige stoffer og få genanvendt, siger han.
Læs også artiklen "250 tons vingemølleskrot deponeret - Udtjente vindmøller bliver gravet ned på Lolland"
Problemet ventes at vokse i de kommende år. Vindmøllevinger har en levetid på 20-30 år, og problemet med håndteringen af de gamle vinger begynder for alvor at blive et problem i slutningen af 2020'erne og starten af 2030'erne.
- På det tidspunkt vil mængden af vindmøllerne, der skal tages ned, være stor, og derfor vil problematikken for alvor være der, og det vil vi være i god tid med at finde de rigtige løsninger på, siger Jan Hylleberg.
I Danmark er der allerede i dag flere eksempler på, hvordan man har kunnet genanvende gamle vindmøllevinger.
I Aalborg er de for eksempel brugt til cykelskure på Aalborg Havn. I København er de blevet brugt som materiale i støjværn på vejene. Vingerne er også anvendt i cement.
Flere af de store danske virksomheder i vindbranchen har allerede taget skridt til at løse problemet.
Energiselskabet Ørsted har i starten af juni forbudt skrotning af vindmøllevinger fra sine vindmølleparker. Langt de fleste er dog ikke så gamle, at nedtagning overhovedet er aktuelt.
Vestas indledte i maj et samarbejde med Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og den amerikanske kemikalieproducent Olin. Målet er, at man inden for tre år har lavet en kommerciel løsning, der kan genanvende vingerne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned