Fabrikslukninger og massefyringer. Vindmølleindustrien i Danmark var hårdt presset i 2009, men til branchens store overraskelse var den danske eksport alligevel på niveau med året før.
Det viser dugfriske tal fra Vindmølleindustriens branchestatistik, skriver dagbladet Børsen.
- 2009 blev et langt bedre år end ventet, og tallene viser, at vindmøllebranchen er blevet en meget stor bidragyder til samfundsøkonomien, siger Jan Hylleberg, direktør for Vindmølleindustrien.
Han varsler derfor nye positive forventninger for 2010 og forudser, at mange af de over 4000 medarbejdere, som i 2009 blev fyret, igen kan komme i job.
- Vi venter, at op til 2000 nye bliver ansat i vindindustrien i år, og det er mere, end vi ventede for bare et par måneder siden, siger Jan Hylleberg.
I begyndelsen af året spåede Vindmølleindustrien, at den samlede branche i 2010 ville ansætte blot 1000 nye medarbejdere.
Hos SEB Enskilda er analytiker Daniel Patterson ikke sikker på, at det vil lykkedes at genansætte så mange medarbejdere på så kort tid.
- En meget stor del af afskedigelserne er sket som følge af nedlukning af fabrikker. LM Glasfiber har fyret nærved 1600 medarbejdere, fordi produktion er flyttet til Kina og Polen, og de arbejdspladser er væk, siger analytikeren til dagbladet Børsen.
Eksporten lå i 2009 med 41,7 milliarder stort set stabilt sammenlignet med 42 milliarder kroner i 2008, der på næsten alle områder viste sig at være det bedste år for vindindustrien herhjemme som i udlandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker