Den økonomiske krise betyder, at danskerne udskifter færre vinduer. Derfor må den nordjyske vinduesfabrik Ideal Combi i Hurup, Thy, reducere antallet af timelønnede med ca. 90 medarbejdere fra de nuværende 330, oplyser fabriksdirektør Mogens Røn til nordjyske.dk.
Virksomheden regner dog med at kunne klare reduktionen uden egentlige afskedigelser, fordi man i samarbejde med VUC Thy-Mors tilbyder medarbejderne en 12 ugers uddannelsesorlov på dagpenge. Og det har der været stor interesse i, siger fabriksdirektøren.
Det er den sædvanlige lavsæson kombineret med den økonomiske afmatning som følge af finanskrisen, der er baggrunden for beskæftigelsessituationen på vinduesfabrikken.
For et års tid siden kollapsede firmaets traditionelle eksportmarkeder i Storbritannien, Irland og Island, mens virksomheden til gengæld hen over sommeren i år har kunnet fastholde salget på det danske marked.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde