Listen over virksomheder, der snyder kunderne og efterfølgende blæser på Forbrugerklagenævnets henstilling, er lang på Forbrugerstyrelsens gabestok på internettet, Firmatjek.dk. Men flere og flere virksomheder er tilsyneladende ligeglade med at blive hængt ud offentligt. Det skriver Politiken.
Kun 15 procent af de firmaer, der hidtil i år er blevet afsløret på Firmatjek.dk, har siden hen efterlevet nævnets afgørelse. Det er halvt så mange som i 2004, da hjemmesiden blev lanceret som det nye, stærke våben i kampen mod erhvervslivets syndere.
- Det er virkelig problematisk og viser, at systemet ikke virker. For forbrugerne er det helt uholdbart, at en erhvervsdrivende kan blæse på, hvad Forbrugerklagenævnet siger, fordi det reelt ikke har nogen effekt, siger afdelingschef Mette Boye, Forbrugerrådet, til avisen.
Professor ved Handelshøjskolen i København, CBS, Flemming Hansen kalder gabestokken et eksempel på "enorm ineffektiv kommunikation".
Han foreslår, at Forbrugerstyrelsen også informerer om gabestokkens afgørelser i lokale medier.
Siden 2004 har i alt 750 firmaer blevet hængt ud på listen, der er forbeholdt de firmaer, der konsekvent nægter at følge Forbrugerklagenævnets afgørelse og betale erstatning til kunden. Lige nu er der 150 firmanavne på listen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub