Bankerne har strammet massivt op, når det gælder långivningen til danske virksomheder, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det er blevet både sværere, dyrere og forbundet med større krav om sikkerhedsstillelse at låne penge. Desuden er nogle pengeinstitutter fortsat tilbageholdende med at låne penge ud til "svage eller konjunkturfølsomme brancher".
Det fremgår af en ikke-offentliggjort rapport om bankernes långivning fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.
Regeringen, bankerne og Nationalbanken har ellers haft som standardsvar, at der fortsat bliver givet lån til sunde projekter. Over for dem står erhvervsorganisationerne, der over en bred kam melder om overforsigtige og tilbageholdende banker, der er med til at bremse de investeringer, som ellers ville sætte gang i dansk økonomi og ruste erhvervslivet til fremtiden.
Ifølge rapporten, der blandt andet baserer sig på både indberetninger fra Nationalbanken og banker, som er med i bankpakke II, gennemførte bankerne deres stramninger i kreditpolitikken, da finanskrisen var mest voldsom i 2008 og i begyndelsen af 2009.
Disse stramninger har de fastholdt, og det vil de også gøre i resten af 2010 med undtagelse af, at der kan være en smule lavere priser på lån på vej.
Det fremgår også, at halvdelen af de banker, der modtog statslån via bankpakke II, har strammet deres kreditpolitik over for erhvervslivet.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker