Virksomheder har tomme ordrebøger
Ordrebøgerne er fortsat tomme i virksomheder landet over. Fremtidsudsigterne hos virksomhederne inden for industri og byggeri i Danmark er forholdsvist triste, viser nye tal for erhvervstilliden fra Danmarks Statistik.
Virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen og ordrebeholdningen ligger fortsat på et lavt niveau.
Byggeriet vurderer ordrebeholdningen til -54 i december mod -57 i november. De samlede forventninger til beskæftigelsen de kommende tre måneder er i december -25 mod -29 i november.
- Der synes næppe tvivl om, at byggesektoren også går et udfordrende 2010 i møde, hvor efterspørgslen efter boligbyggeri og erhvervsbyggeri fortsat vil være underdrejet, siger chefanalytiker Christian Hilligsøe Heinig fra Sydbank i en kommentar.
Industriens forventninger er også dystre trods bedring. Den sammensatte konjunkturindikator er -4 i december mod -3 i november. Til sammenligning var den sammensatte konjunkturindikator -34 i april, hvor den var lavest.
Der er heller ikke udtalt optimisme hos for eksempel rejsebureauer og restauranter. Serviceerhvervenes forventninger var -4 i december, mens den i november var -2.
Virksomhedernes forventninger er en god rettesnor for økonomiens generelle tilstand.
- Dermed indikerer fremgangen i 4. kvartal også, at vækstudviklingen herhjemme fortsat bevæger sig i den rigtige retning, og at den værste vækstnedtur er lagt bag os. Når det er sagt, er der stadig en overvægt af virksomheder, der ser negativt på den økonomiske udvikling, siger Christian Hilligsøe Heinig.
/ritzau/
Danske virksomheder regner ikke med at få travlt i den nærmeste fremtid, viser tal for erhvervstilliden fra Danmarks Statistik.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned