I april begynder naturen at spire, men for de danske virksomheder så det knapt så lysegrønt ud som udendørs. Samlet gik 575 virksomheder konkurs, hvilket er en stigning på godt 26 procent i forhold til april sidste år.
Det viser tal fra Experian.
- 575 konkurser er klart i den høje ende af, hvad vi har set i de mere end 10 år, vi har udarbejdet statistikken. Krisen har medført, at vi generelt ser højere konkurstal hver måned, og her er april ingen undtagelse, siger senioranalytiker Søren Overgaard Madsen fra Experian.
De største relative stigninger står Bornholm, Grønland og Nordjylland for. Til gengæld melder nogle regioner som Sydjylland, Lolland-Falster og Fyn om fald i antallet af konkurser.
I det seneste år er der i snit gået 524 virksomheder konkurs om måneden, og det er det højeste tal for 12-måneders gennemsnittet i den tid, Experian har lavet statistikken. For to år siden var niveauet cirka 210.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde